Tilbageblik

På denne side kan du læse om Nørre Aaby Realskoles historie

Det begyndte med Frk. Ella

Da Ella Jørgensen den 19. august 1896 oprettede Nørre Aaby Realskole, var det ikke første gang, at den kun 27-årige lærerinde prøvede at oprette en privatskole. Frk. Jørgensen havde som 20-årig bestået præliminæreksamen ved Marie Jørgensens Pigeskole i Odense.

Efter en tid som privatlærerinde, bl.a. hos Pastor Mollerup i Gelsted, blev frk. Jørgensen i 1889 kontaktet af en kreds af forældre i Odense, som slog sig sammen og oprettede en privatskole med frk. Jørgensen som lærerinde.

Da frk. Jørgensen selv skulle skaffe lokaler til skolen, havde den i begyndelsen til huse hos frk. Jørgensens forældre. Senere flyttede skolen i andre lokaler, som Odense Seminarium ejede. I 1896 opgav frk. Jørgensen imidlertid, nedlagde skolen og prøvede lykken i Nørre Aaby.

Svinget 7

Frk. Jørgensens forældre var nemlig flyttet til Nørre Aaby – Svinget 7. Hendes far havde været maler, men var blevet ramt af en lammelse og kunne ikke fortsætte sit håndværk. I det nedlagte værksted fik Nørre Aaby Realskole sin første skolestue. Senere blev stuen i husets østende også inddraget. Fra Odense medbragte frk. Jørgensen otte stk. to-mands skoleborde, én globus og ét landkort.

I disse lokaler og med dette udstyr begyndte Nørre Aaby Realskole. Det første år var der ca. 20 elever, som var i alderen 9-14 år. Skolepengene var 4-6 kr. pr. måned.

Kirkevej 6

Allerede efter et halvt års tid indså man nødvendigheden af at skaffe bedre lokaler. Forældrekredsen og enkelte andre – i alt 16 – kautionerede hos proprietær Anders Simonsen, Båring, som havde tilbudt et billigt byggelån.

På Kirkevej 6 byggede man en ny skolebygning. Bygningen bestod af to etager til den ene side og én etage og høj kælder til den anden side. Den rummede fire klasselokaler, hvoraf de to var ret små, et par lærerværelser og en 3-værelses lejlighed. Bygningen blev taget i brug i 1897, da Nørre Aaby Realskole kunne fejre 1-års fødselsdag.

 

Skolen solgt for 9.000 kr.

Skolen voksede til 33 elever i løbet af de næste år. Inventaret blev forøget, bl.a. ved at snedker Hansen i Båring leverede skoleborde i modregning for skolepenge. Indtægterne var dog for beskedne til, at skolen kunne klare sig økonomisk, og da frk. Jørgensen blev syg i begyndelsen af 1899, følte hun sig nødsaget til at opgive skolen, og den blev overtaget af kautionisterne.

Kautionisterne stod nu med skolen og var i tvivl om, hvad de skulle. Nogle mente, at man skulle søge at afhænde skolen til Nørre Aaby Friskole med Olaf Nielsen i spidsen. Andre, ledet af proprietær Munk, Roerslev Møllegaard, holdt stejlt på, at den skulle fortsætte som realskole.

Enden blev, at man tilfældigt kom i kontakt med en lærer i Aarhus, L. D. Meldgaard, som tidligere havde vist interesse for Aarup Realskole. Han var interesseret i at købe, og for det fyrstelige beløb af 9.000 kr. overtog han Nørre Aaby Realskole 1. april 1899.

 

Hjemmearbejde

I 1935 gennemførte skolebestyrer Hans I. Hansen en undersøgelse af eleverne hjemmearbejde. Han udgav i den forbindelse et lille hæfte på Middelfart Venstreblads forlag. I konklusionen skriver Hansen bl.a.:

“I øvrigt syntes der paa det nævnte Forældremøde at være almindelig tilslutning til den Opfattelse, at Hjemmearbejdet var ret passende af Omfang; men det blev samtidig fra flere Sider fremhævet, at det, der stjal Tiden fra Eleverne, var “Spildetiden”, ikke blot den Spildetid, der fremkommer ved f. Eks., at Eleverne skal vente på Toget, men ogsaa den, der opsummer sig, naar de stadig gaar til og fra deres Arbejde – og at lede efter en Bog, kikke et Øjeblik i Avisen eller i en Morskabsbog, høre lidt Radio osv.

I en Del Tilfælde skyldes Spildetiden nok hovedsagelig daarlig Vane – som kun kan fordrives ved, at bedre Vaner sættes i Stedet. Men i adskillige Tilfælde skyldes den utvivlsomt Træthed og Uoplagthed – en Træthed, der kan skyldes Træthed fra Skolen, men som ogsaa kan skyldes umaadeholden Sport, Cykling og Badning.”

Kjoler, jakker og slips

Piger i kjoler og drenge i jakke og slips. Sådan så man ud i 1940, når man gik i afgangsklassen på Nørre Aaby Realskole. Forreste række er dog klassens lærere med skolelederen Hans I. Hansen i midten.

Selvejende institution i 1942

Der udstedes garantibeviser efter overgangen fra aktieselskab til selvejende institution. Først i 2007 mistede ejere af garantibeviser deres stemmeret ved generalforsamlingen. Kun forældre/værger til børn på skolen kunne derefter have stemmeret.

 

 

 

Tyskerne besatte også NAAR

Den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig havde flere konsekvenser for skolens dagligdag. Tyskerne lagde beslag på gymnastiksalen, men blandede sig i øvrigt ikke i livet på skolen. Eleverne kunne dog ikke dy sig for at vise tyskerne, at de var uønskede. En yndet måde var at gå arm i arm op og ned ad fodboldbanen og synge frihedssange. En anden var at ignorere tyskerne – at lade som om de slet ikke eksisterede. Pudsigt nok kom der samtidig med tyskerne en ny dreng til skolen. Han var fra Ålborg og skulle bo hos skolebestyreren. Det viste sig senere, at han var medlem af ”Churchill-gruppen”, sabotagegruppen, der er kendt fra filmen ”Drengene fra Sct. Petri”. Drengen havde brug for at skjule sig.

Sabotage på skoleskemaet

Også dengang var der elever, der rejste med tog til skolen. Når de ikke dukkede op, var det tegn på, at der havde været sabotage på banelinjen.

Det havde der også, da en lærer skulle med toget til Odense for at være censor. Han blev afvist på stationen med den forklaring, at skinnerne var blevet sprængt om natten. Senere fortalte han, at det vidste han da godt, for han havde selv været med til sprængningen. I en periode var sabotagen så slem, at eleverne fra øst blev undervist i Gelsted præstegård, mens eleverne fra vest blev undervist på Holms Hotel i Middelfart.

(Nørre Aaby Realskoles jubilæumsavis, 1996)

Kostskolen

Det var skolebestyrer Poul Runge, der fik ideen til kostskolen og realiserede den i 1970.

Når en idé havde grebet Poul Runge, var han en handlingens mand, og i løbet af forbløffende kort tid blev tankerne omsat til konkrete planer, og i sommeren 1970 stod kostskolen klar til brug.

Den 9. august var dagen, hvor kostskolen i praksis blev en del af den samlede skoleinstitution, og den officielle indvielse fandt sted i oktober samme år.

Skolens bus

Skolens bus, der i det daglige befordrede en del af Realskolens elever til og fra skole, stod uden for skoletid til disposition for kostskolen og blev bl.a. brugt i weekenderne til udflugter rundt i Danmark. 

75-års jubilæum i 1971

Den 19. august 1971 fejrede skolen sit 75-års jubilæum. Dagen blev fejret ved et stort optog gennem Nørre Aaby, et optog man fra skolens side havde lagt megen opfindsomhed og arbejde i.

Tanken var den, at hver vogn i optoget skulle symbolisere de forskellige fag, og opfindsomheden var som sagt stor. I spidsen for optoget gik Fynske Livregiments orkester, derefter kom skolens fane, de ældre elever i gamle dragter, “fødselsdagskagen” på hestevogn, og derefter de forskellige vogne.

Luciafest

Det var Karen og Poul Reinholdt, der i sin tid foreslog, at der skulle holdes Luciafest på Nørre Aaby Realskole. De fik inspirationen fra et besøg på Rathlouskolen i Odder, hvor de deltog i deres Luciafest.

Siden har Luciafesten den første torsdag i december været en fast tradition på NAAR, som er med til at give eleverne et særligt forhold til skolen, og som ligeledes er med til at styrke fællesskabet eleverne imellem.

Aftenens højdepunkt er selvfølgelig Luciaoptoget med en pige fra 5. årgang som Luciabrud (vælges ved lodtrækning) og samtlige elever fra børnehaveklasserne som terner. Børnene har øvet sig i lang tid, og spændingen er tydelig at mærke, når stearinlysene bliver tændt, og de store lamper i loftet slukkes. Skolens kor står på scenen og synger sammen med Luciaoptoget. Efterfølgende optræder elever fra 1. til 5. klasse med sang, musik og nissespil.

Billedet her er fra Luciafesten i 2018.

Fremtiden har holdt sit indtog

Artikel fra skolebladet, marts 1993:

Vi har fået et nyt datalokale med et klassesæt PC-ere, som blandt andet kan benyttes af eleverne efter skoletid. Lærerne er i gang med uddannelse i EDB.

EDB er en kendsgerning på arbejdspladsen, i mange hjem og på undervisningsinstitutioner. Derfor har skolen investeret i ét af områdets mest avancerede EDB-lokaler med 11 PC-ere – 386-maskiner med mus, farveskærm, styresystemerne DOS og Windows og tilhørende inkjetprintere.

Her på skolen startede EDB-undervisningen allerede for næsten 10 år siden både som obligatorisk fag og som valgfag i de ældste klasser. Denne undervisning er foregået på Commodore-64-maskiner, som der fandtes gode programmer til, og som, prisen taget i betragtning, var den fornuftigste investering. Men udvikling af nye undervisningsprogrammer sker nu kun til PC-ere, der de seneste år er faldet betragteligt i pris, og som nu altså har udkonkurreret vore gamle, veltjente maskiner.

De nye maskiner skal fremover fortrinsvis anvendes på følgende områder:

– som et redskab i de almindelige skolefag, f.eks. til træning af grammatik i dansk og fremmedsprog,

– til selvstændige valgfag, f.eks. tekstbehandling,

– som et EDB-værksted, som eleverne har adgang til efter skoletid.

Det sidste kræver et ’kørekort’, som eleverne kan erhverve på et af de korte kurser, som afvikles i weekends i denne tid under ledelse af EDB-vejleder Ole Wind, der også er i gang med at uddanne skolens øvrige lærere i EDB.

Endvidere har vi været heldige at få optaget to lærere, Lis Greve og Kirsten Stamphøj, på kursus i ”Dansk og EDB” på Danmarks Lærerhøjskole i næste skoleår.

Kostskolen, der blev til efterskole

Efter 20 års tilknytning til Nørre Aaby Realskole blev kostafdelingen lavet om til Viby Efterskole.

Følgende artikel blev bragt i Nørre Aaby Realskoles jubilæumsavis i 1996:

I årene 1970-1990 havde mange børn deres hjem på Nørre Aaby Realskole. Det var kostelever, hvis forældre i de fleste tilfælde arbejdede i udlandet. Flere af dem havde en udenlandsk far eller mor, og nogle talte kun engelsk, fransk eller spansk, da de startede på skolen. Derfor var børnene et spændende, nærmest eksotisk, indslag i klasserne, på skolen og i byen. Kostafdelingens uofficielle sprog var engelsk, selvom kostvagterne ihærdigt forsøgte at indføre dansk.

Levedygtig idé

Det var daværende skolebestyrer Poul Runge, der fik idéen til den luksuriøse kostafdeling. Idéen viste sig at være levedygtig i 20 år. Så blev erhvervslivet mere bevidst om omkostningerne og betalte ikke længere automatisk for et kostskoleophold til en medarbejders børn. Samtidig medvirkede en holdningsændring hos forældrene til, at de i stigende grad tog deres børn med ud i den store verden. Og dermed faldt elevtallet drastisk – fra 56 til 19 – på blot få år.

Fra drama til lystspil

Denne udvikling kunne naturligvis udvikle sig til en belastning for realskolens økonomi. Der blev derfor holdt en række krisemøder. Her blev det besluttet at nedlægge kostafdelingen. Men hvad med bygningerne? Et salg var på tale, men så dukkede idéen om en efterskole op. I slutningen af 80’erne tydede alt på, at fremtiden tilhørte efterskoler med et særligt, individuelt indhold i kombination med det boglige. Et forældrepar forslog drama, dans, sang og musik – og således blev teaterefterskolen Viby Efterskole skabt. Navnet skyldes, at skolen – næsten – ligger i Viby.

Vind i sejlene

Beslutningen har vist sig at være rigtig. Viby Efterskole har haft vind i sejlene fra starten i august 1990. Den er bl.a. kendt for sine flotte musicals og har lange ventelister til de kommende år. Det har derfor været muligt for skolen at købe sig til selvstændighed med virkning fra den 1. januar i år (1996, red.). Et lokalesamarbejde med Realskolen vil dog fortsætte nogle år endnu.

Skolekomedier

Vi har en lang tradition for skolekomedier. Her er det i 1965 Nitouche – en operette i 4 akter.

100-års jubilæum

Skolen fejrer i 1996 sit 100-års jubilæum med flag og optog gennem byen med Danmarks største lagkage. Mon ikke der var nok til alle elever på skolen, som i 1996 var 400 glade børn?

Skoven plantes

I efteråret 2009 deltog skolen i klimaprojektet “Genplant Planeten” ved at plante 2.500 træer på et areal ved siden af skolens sportsplads. Det var “Skovbruget i Danmark” og “Skoven i skolen”, som stod bag projektet og i den forbindelse sendte 1000 træer til de deltagende skoler. 

Pedel Lars Pedersen syntes så godt om idéen, at han indkøbte yderligere 1.500 træer. Det var elever på 0.-8. årgang, som var med til at plante træerne.  

Vuggestue og børnehave kommer til

I august 2011 blev vores vuggestue og børnehave indviet.

Thomas Rasmussen, som dengang var formand for skole- og børnehavebestyrelsen, udtalte: “Vi har arbejdet godt et år med at realisere planerne om en ny vuggestue og børnehave. Vi synes, det er et godt tilbud til vores forældre at kunne have deres børn i et samlet forløb fra vuggestue til 10. klasse.”

Temauger

Temaugerne på Nørre Aaby Realskole er endnu en god, mangeårig tradition. Èn gang om året holder vi fælles temauge for alle årgange. Eleverne sammensættes på tværs af klasser og årgange og arbejder med et fælles emne.

”Kina”, ”Trivsel”, ”Gamle Dage” og ”Dét forandrede verden” har eksempelvis været blandt emnerne, og hvert tredje år omdanner vi hele skolen til et minisamfund, når temaugen hedder ”Byen”.

Formålet med temaugen er dobbeltsigtet; vi ønsker, at eleverne arbejder med et emne, så de tilegner sig viden om emnet – både generelt og mere specifikt. Desuden giver holddelingen på tværs af klasser og årgange eleverne mulighed for at knytte nye venskaber. Endelig opdager eleverne, at elever på alle alderstrin kan byde ind med viden og idéer til processen.

Temaugen afsluttes ofte med, at forældre og søskende inviteres til at komme på skolen torsdag aften for at se og høre resultatet af ugens arbejde.

120-års fødselsdag

Skolens fødselsdag den 19. august 2016 blev fejret på initiativ af støtteforeningen Frk. Ellas Portemonnæ.

Der var pizza, is og juice til alle. Festen sluttede med et brag af et rockshow, hvor bandet Børn To Be Wild åbnede ballet ved at køre ind på scenen på små, trehjulede cykler. Både børn og voksne fik lov at være med i showet, hvor der blev spillet, sunget og danset til børneversioner af alle de gode, gamle rock-klassikere.

Skolens ledere gennem tiden

Fra skolens start og til i dag er NAAR blevet ledet af 16 forskellige ledere, hvoraf de seks havde deres virke ved skolen frem til 1920. Fra 1920 og til 1992 havde skolen kun fire ledere. Af disse var Hans I. Hansen og Poul Runge nok de mest fremtrædende med tilsammen 56 års lederskab.

I de første mange år var det bestemt ingen økonomisk god forretning at eje og drive privatskole. Indtægterne stod ikke i et rimeligt forhold til udgifterne, så trods mange forstående og hjælpsomme mennesker på Vestfyn kunne det ikke hindre, at flere af skolens første ejere/ledere valgte mere sikre stillinger frem for en usikker fremtid på Nørre Aaby Realskole. Derfor de mange ejer-/lederskift de første 24 år.

 
Skolens grundlægger og leder 1896-1899. Startede skolen i meget små rammer, men elevtallet steg så meget, at skolen i Ella Jørgensens periode flyttede fra Svinget 7 til Kirkevej 6.

I hans korte ledertid gennemførtes flytningen af skolen fra Kirkevej 6 til den nuværende adresse Skolevej 2, og samtidigt byggedes den eksisterende hovedbygning. Begge dele fandt sted i 1910.

Marie With ledede skolen gennem syv økonomisk svære år. Da hun forlod Nørre Aaby Realskole i 1920, var de økonomiske forhold ikke blevet afgørende løst, men skolens gode pædagogiske omdømme var blevet skabt.

Han havde været lærer på skolen i årene 1913-1915 og kom tilbage til Nørre Aaby Realskole efter en afstikker til Frederikssund. Han blev drivkraften i arbejdet vedrørende skolen omdannelse til aktieselskab i 1920 og senere selvejende institution i 1942.

I Hans bestyrertid anskaffedes den første bogsamling til udlån blandt eleverne, indretning af tidssvarende toilet- og badeforhold for eleverne i 1934, etablering af skolelæge og skoletandpleje, og i 1936 startedes rutebilforbindelse til Middelfart, Staurby, Skrillinge og Kauslunde.

Hans I. Hansen forlod skolen i 1949 for at tiltræde en stilling i Undervisningsministeriet som undervisningsinspektør i dansk.

Han kom til skolen fra Kirketorvets Skole i Vejle. I Poul Runges tid blev der lavet flere bygningsmæssige udvidelser – bl.a. gymnastiksalen i 1961 og ikke mindst kostafdelingen i 1970. Kostafdelingen blev senere nedlagt, og i bygningerne startede man i 1990 Viby Efterskole, som blev selvstændig i 1995.

Poul Runge satte desuden flere pædagogiske nyskabelser på skinner, bl.a. børnehaveklasse (første på Vestfyn), oprettelse af specialklasser samt teknisk forberedelseseksamen. Anskaffelse af skolebus skete også i disse år.

 

Han kom til skolen fra Tåstrup, hvor Jørgen Riber havde været inspektør på en kommuneskole.

Tiden i Nørre Aaby blev kort, men den modernisering, som også skulle ske på privatskolerne inden for administration, renovering af lokaler osv. blev påbegyndt i denne periode.

Bl.a. blev toiletterne i skolegården bygget i disse år. Vittige elever gav bygningen tilnavnet ”Riberhus” efter ’bygherren’.

 

Han kom fra Henriette Hørlücks Skole i Odense. I Vagn Åge Larsens tid blev bygningen med Tumlesalen og tre klasselokaler bygget. Vagn Åge Larsen var meget kunstinteresseret, hvilket stadig kan ses rundt på gangene og i Tumlesalen. Og så kom der nye traditioner som varmefri i august og is på skolens fødselsdag. Han forlod skolen for at tiltræde en stilling som lærer ved Kirstine Seligmanns Skole i Vejle.

Steen Friis var viceinspektør på skolen, inden han i 1992 blev skolebestyrer. I Steen Friis’ tid som skolebestyrer voksede elevtallet voldsomt. Da han i 1996 – kort tid efter skolens 100-års jubilæum – forlod skolen for at blive sekretariatsleder for et landsdækkende advokatfirma, var elevtallet vokset til 404.

Olav Engholm kom til Nørre Aaby Realskole fra en stilling som skoleleder på en mindre friskole på Sydfyn.

I hans tid blev der udvidet en del på bygningsområdet. Både klasselokalerne ved administrationen, fagfløjen med biblioteket samt Ællingehuset blev bygget i denne tid.

Også på det pædagogiske område blev der udvidet; et øget timetal i indskolingen betød, at eleverne i 0.-4. klasse kom til at gå i skole to timer mere hver dag, og svømning blev obligatorisk også i 1. og 2. klasse.

Olav Engholm tog sin afsked i 2006 for at lade sig førtidspensionere.

Under Carsten Krags ledelse oplevede skolen en tid med kraftig ekspansion i både elev- og lærertilgang. Skolen kom op på ca. 400 elever og tæt på den størrelse, som skolen gerne vil have.

Flemming Schou Christensen tiltrådte som skoleleder den 1. juli 2021 efter et halvt år som konstitueret leder.

Hvad er en realskole?

 

Offentlig eller privat skole, som forberedte til en eksamen i de såkaldte reale fag, dvs. fremmedsprog samt matematik og fysik/kemi; derefter stadig betegnelse for visse frie grundskoler.

Realskoler fandtes i købstæderne, men også i en lang række stationsbyer. I byerne eksisterede offentlige og private realskoler side om side, mens de private realskoler indtil 1958 ofte var enerådende i landdistrikterne. Nogle private skoler har efter afskaffelsen af realeksamen i 1975 videreført begrebet i deres navn.

Kilde: Tage Kampmann; realskole i Den Store Danske, Gyldendal.

 
Skærmbillede 2021-06-10 kl. 08.47.46
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.